Mit liv !

Endnu et af mine emner som jeg har fået smidt i hovedet :)
Det er omkring mit liv ! :) Fed alligevel at folk vil hører det :D

Nå, men jeg blev født, havde det okay i børnehaven, det hele var trygt og godt, jeg havde nogle venner som jeg tit legede med.
Jeg kom i skole, gik sammen med de samme mennesker som i børnehaven. Jeg var nogenlunde god til at lære nye ting, jeg var glad og havde nogle dejlige mennesker omkring mig.
Så omkring 3. klasse begyndte det at gå lidt galt, jeg blev mere indelukket end jeg havde været før. Jeg blev mere genert, turde ikke sige min mening omkring tingene, jeg gjorde bare som de andre sagde. Jeg blev upopulær og jeg mistede mine rigtige venner. Jeg blev mere og mere ensom som tiden gik.
Årene gik, jeg blev mere og mere indelukket iforhold til hvad et 'normalt' barn skulle være i den alder. Jeg blev mere og mere syg, jeg orkede ikke skolen, jeg vare mere hjemme end andre børn.
Jeg blev holdt udenfor, jeg blev skubbet, hevet i håret og spændt ben for i, mere end normalt i denne alder. Nogle vil nok kalde dette for 'leg', andre vil kalde det 'mobning'. Og ja, jeg blev mobbet.
I 6. klasse gik det helt galt, det var hverdags ting at jeg blev kaldt grimme ting efter mig på gangene, jeg blev skubbet, sommetider sparket, væltet ned på jorden, skubbet ned fra stole og bænke, stolen blev fjernet under mig så jeg faldt og slog mig. Næsten hver dag kom jeg hjem med blå mærker eller måske et sår hist og her. Hudafskrabninger på knæ, hænder og sommetider i hovedet efter at være blevet væltet på asfalten i skolegården.

I 7. Klasse blev vi delt ind i nye klasser, som jeg slet ikke var glad for. Mobberierne fortsatte og blev gradvist værre og værre. Til sidst sagde min krop fra i en idrætstime, jeg besvimede og var blind og lam i 45minutter. Jeg røg med ambulance og læge ambulance, fuld udrykning til Viborg sygehus, hvor jeg blev indlagt, undersøgt og fik snakket med en børnelæge. Jeg kan ikke huske særlig meget fra den dag, dog kan jeg huske at sneen lige var faldet udenfor og solen skinnede let ind ad vinduet. 21. November 2008.

3. Decebmer 2008 fik jeg en helt ny start på en helt ny skole, som var en fantastisk omvæltning for mig ! Det hele blev godt igen, dog sad mobberiet stadig dybt i mig, og det vil det nok altid gøre. Men den nye skole var lige mig, jeg fik hurtigt nye venner, snakkede godt med de fleste i klassen og alle var søde og rare imod mig, helt anderledes end den gamle skole hvor alle hadet mig. De sidste år af min folkeskoletid kunne jeg ikke have ønsket mig bedre ! Jeg blev gladere, mere frisk, fik mere energi og havde det bare skønt hele tiden! Det hele var bare godt !

Nu går jeg på htx her i Silkeborg, hvilket jeg også er voldsomt glad for. Jeg har fået nogle fantastiske mennesker rundt om mig, nogle som forstår mig og nogle som kan lide at være sammen med mig ! Jeg har det skønt i øjeblikket, og siden jeg skiftede skole har jeg ikke rigtig oplevet mobning tæt på. Heldigvis !

Børnene skulle hver tage et ark papir, hvorefter de fik besked på at krølle det sammen, trampe på det, og i øvrigt gi' det nogle tæsk, dog uden at rive det i stykker. Så bad hun børnene om at udfolde papirarket og se på, hvor beskidt og fyldt med mærker og ar det var blevet. Så fik børnene besked på at sige undskyld til papirarket. På trods af at de havde undskyldt og at de havde prøvet at udglatte papirarket, så var det stadigt krøllet og at disse mærker aldrig ville forsvinde, uanset hvor meget de forsøgte at fjerne dem. Det svarer til, hvad et barn gør når det mobber et andet barn. Selv om man bagefter siger undskyld, vil arrene aldrig forsvinde.