Læser nr:

mandag den 25. juni 2012

EKSKLUSIVT INTERVIEW !

HEY GUYS'n'GIRLS ! :D


Ville lige dele et interview jeg fik med Xander, til et eksamens projekt ! :) Som jeg forresten fik 12 for.. :D


Hvad betyder musikken for dig generelt?


Den er helt grundlæggende for mit liv og min måde at opleve verden på. Musik og tekster har lige siden jeg blev født skabt et univers omkring mig og været med til at udvikle mit sind og mine tanker.


Hvad er den bedste/fedeste følelse/fornemmelse du har fået gennem musikken?


Jeg tror det må være den fornemmelse jeg har i kroppen når jeg lige har skrevet en ny sang færdig som er fuldendt og ikke kunne være skrevet bedre. Nogle gange går det hurtigt, andre gange kan det tage mig flere timer at skrive et par linjer. Tit og ofte skriver jeg et vers eller omkvæd som faktisk er fedt nok – giver god mening, lyder godt rytmisk, rimer osv. – men hvis jeg føler at det kan blive bare en smule bedre, så sletter jeg det hele og starter forfra. Jeg skal have den specielle fornemmelse i kroppen. Det er selvfølgelig også skønt at stå på en scene, men for mig er dét en ekstra bonus – det er ikke derfor jeg sætter mig ned og skriver sangene.


Hvis ikke du var blevet musikker, hvad var du så blevet?


Hmm… jeg havde nu nok lavet musik og skrevet en masse alligevel. Men så havde jeg måske bare gemt dem i skuffen. Jeg ved det virkelig ikke. Der er mange ting der ikke interesserer mig, og som jeg nok derfor heller ikke er så god til. Matematik for eksempel. Men musik, teater og fodbold har altid interesseret mig, så det kan jeg heldigvis finde ud af. Og når jeg først har besluttet mig for noget så er jeg meget fokuseret på hver enkelt milepæl mod mit mål - alt andet omkring bliver pludselig ligegyldigt.



Hvordan er dine følelser lige efter du er gået af scenen?


Det kommer meget an på hvor godt jeg gjorde det, hvor godt mit band spillede og hvor fede publikum var. Jeg er meget perfektionistisk og hvis noget ikke har været i orden så kan det irritere mig rigtig meget. Jeg lægger et stort pres på mig selv, men også et pres på de folk jeg har omkring mig, både på scenen og bagved. Men når man øver sig meget så går det for det meste godt, så de fleste gange jeg kommer ned fra scenen er jeg glad og oven på.. Og hvis publikum har været vilde, så kan jeg være helt oppe at køre! Publikum er jo altid den ukendte faktor, hvor man sjældent ved hvad man kan forvente. Så jeg forventer aldrig noget, men det er i sidste ende dem der er med til at bestemme om det var en enestående aften eller en af dem man glemmer dagen efter. Jeg laver ikke min musik for publikums skyld, jeg skriver fordi det er det eneste jeg ved. Men når sangene er færdige, og jeg giver slip på dem, så er det lige så meget deres sange som det er mine. Derfor er det vigtigt for mig at gøre det godt på scenen.


Lytter du til musik når du er alene? Og hvilken slags?


Jeg lytter til meget blandet faktisk. Det tror jeg også man kan høre i min egen musik. Det er lidt et mix af alle de stilarter jeg selv synes er fedest. Hører nok mest Hip Hop og RnB, men også en hel del arabisk, spansk og elektronisk musik. Jeg tror det er vigtigt at blive inspireret, at få en masse indtryk fra hele verden. Men også mindst lige så vigtigt at vide hvornår man skal lukke sig selv inde i sin egen verden og glemme hvad alle andre har gang i, så man kan finde noget nyt frem og sætte sine egne fodspor i sandet.




THE END !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar